Den første uge i Accra

Fredag tog Anthony os alle med ud og se en anden bydel af Accra, som var lidt mere civiliserede og storby-agtigt i forhold til den del vi bor i. Han viste os de fattige bydele kontra luksusdele, som kun lå med få meters afstand imellem. Det var lidt svært at forholde sig til så store kontraster. At nogle mennesker lever under så fattige vilkår og sover på gaden, og lige ved siden af er der det største luksushotel som nærmest skriger rigdom.
Jeg vil sige det er ubeskriveligt hårdt at se hvilke svære vilkår mange ghanesere lever under, og straks tænker jeg det er synd for dem, men mange af dem er jo ikke vant til andet. Det er deres liv. Jeg kan godt undre mig lidt over hvordan de fattige kan være så glade hele tiden, da de jo ikke har særlig meget at gøre godt med i det miljø de færdes i. Tænker de må da kunne se forskellen på det at være rig og fattig, og vide at det at have penge mellem fingrene måske aldrig bliver en realitet for dem. Er lidt nået lidt frem til, at så længe man ikke ved hvad man går glip af, så bliver man vel automatisk glad for det man har.

Senere tog han os med på stranden hvilket var helt fantastisk. Man skulle dog igennem et hotelområde for at nå ned til stranden, hvor man kunne sidde og nyde en kold cola under en palmeparasol. Der var både hesteridning op og ned af stranden, og enorme store grise som stod og gravede trynen ned i sandet. Hvis man ikke ønskede at benytte stranden var der en skøn pool inde på hotelområdet, hvor vi faktisk mødte et par danskere. Derudover tog Anthony os til et marked hvor de havde alt mellem himmel og jord.. lige fra smykker og store afrikanske masker til almindelige provianter. Undervejs hele turen snakkede vi om omkring vores praktik og Anthony informerede os om hans forventninger til vores arbejde osv.

Lørdag mødtes vi med Pat, som er Anthonys kone. Hun viste os rundt på forskellige markeder i Accra, samt de steder som vi dagligt ville komme til at bruge som posthuse osv. Derudover gik vi til Independence Park Museum, som er et museum for Ghanas første præsident, som var forkæmper for frihed og uafhængighed af engelsk kolonistyre, og hans mål var at få Afrika samlet under en nation.
Lørdag aften skulle vi ud og købe lidt mad i det store supermarked, som ligger et pænt stykke vej fra vores  Guest House. Da vi er halvvejs ser vi at vejen er spærret af på grund af at der åbenbart bliver holdt African Nation Cup , så der var fyldt med festglade og farverige klædte mennesker over det hele.

I morgen mandag ankommer de andre studerende fra Danmark, og praktikken skal så småt til at begynde. Hvor der bliver en masse information/orientering omkring vores praktiksteder, og derefter ud på besøg i institutionerne.
 Bliver spændende at møde dem, samt høre om vi skal flytte til et hus et andet sted i Accra.

Det var vist alt for denne gang J

-Rie

Welcome to Africa!

Så er man landet i Ghana. Og sikke en kontrol vi måtte igennem inden vi fik lov til at komme ud til vores baggage. Vi startede ud med at få udleveret en visum  blanket i flyet som vi skulle udfylde inden vi fik ghanesisk jord under fødderne. Derefter igennem paskontrol hvor vi skulle give fingeraftryk og forklare hvofor vi var i Ghana. Så fik vi lov til måske at gå 100 meter, og på de 100 meter skulle vi vise vores pas 5 gange, for til sidst at få tjekket vores baggage ved udgangen. Det var et mærkværdigt system i lufthavnen, som faktisk ikke lignede en lufthavn, men nærmere et stort pakhus.
Da vi kom ud i velkomsthallen blev vi taget imod af Anthony - vores kontaktperson, som pænt sørgede for vores baggage og kørte os hen til vores motel hvor vi skulle overnatte den første uges tid. Undervejs gav han os god information omkring vores ophold i Accra og vores praktiksteder.Under køretutren til motellet fik jeg mit første kulturchok. Deres trafik hernede er helt vild, de dytter hele tiden, hvilket jeg tror er den måde de gør opmærksom på sig selv, eller fortæller at de kører først, for de kører så tæt og folk render rundt ind og ud mellem bilerne med livet som indsats. Mennesker som lå på gaden og sov, og små børn som rendte rundt ude midt om natten.

Dagen efter fik vi lov til at møde Anthonys kone, som også er pædagog. Hun viste os rundt i vores kvarter, samt viste hvor de bedste supermarkeder og restauranter lå. Og gav gode praktiske  tips.
Senere på dagen begav vi os ud på egen hånd, for at handle mad og kigge os lidt omkring. Det var en meget interessant tur, langs gaderne er der fyldt med boder hvor man kan købe alle mulige sjove ting og sager. Og kvinder som står og tilbereder  fisk og kylling eller står og skærer frisk frugt midt ude på gaden. Man stødte også tit på kvinder som bar deres varer eller frisk frugt på hovedet - hvilket man jo uden tvivl forbinder med Afrika. Accra har nogle super lækre og hyggelige restauranter, vi var på en restaurant som hed  Escobar. Kan uden tvivl anbefales hvis man nu en dag skal til Accra.
Ellers bestod de første par dage meget af at sove,  det at vænne sig til varmen og  bearbejde de utallige indtryk man har fået.  Accra summer konstant af musik og dansende livsglade  mennesker.

En ting som er vigtig at have in mente er at, at nogle mennesker hernede ikke altid forstår et nej. Derfor er det vigtigt at man er standhaftig og siger nej med det samme hvis de prøver på at sælge en noget. Man skal også lige vænne sig til de mange tilråb man får på gaden. Dette oplever man ikke lige sådan på gaderne i Danmark.


Det var vist alt for nu.

-Rie

Velkommen til min blog!

Min navn er Rie og jeg er pædagogstuderende på University College Sjælland i Roskilde. I de næste 6 måneder skal jeg være i praktik på Catholic Action for Street Children (CAS), som ligger i Ghanas hovedstad Accra.

Jeg vil via denne blog holde jer opdateret med personlige og faglige oplevelser, samt tanker omkring det at være studerende i Ghana.

Jeg vil prøve på at gøre bloggen så overskuelig som muligt, så den er nem at følge med i.

Så velkommen til, og skriv endelig til mig hvis der skulle være nogle spørgsmål.

- Rie