Så er man landet i Ghana. Og sikke en kontrol vi måtte igennem inden vi fik lov til at komme ud til vores baggage. Vi startede ud med at få udleveret en visum blanket i flyet som vi skulle udfylde inden vi fik ghanesisk jord under fødderne. Derefter igennem paskontrol hvor vi skulle give fingeraftryk og forklare hvofor vi var i Ghana. Så fik vi lov til måske at gå 100 meter, og på de 100 meter skulle vi vise vores pas 5 gange, for til sidst at få tjekket vores baggage ved udgangen. Det var et mærkværdigt system i lufthavnen, som faktisk ikke lignede en lufthavn, men nærmere et stort pakhus.
Da vi kom ud i velkomsthallen blev vi taget imod af Anthony - vores kontaktperson, som pænt sørgede for vores baggage og kørte os hen til vores motel hvor vi skulle overnatte den første uges tid. Undervejs gav han os god information omkring vores ophold i Accra og vores praktiksteder.Under køretutren til motellet fik jeg mit første kulturchok. Deres trafik hernede er helt vild, de dytter hele tiden, hvilket jeg tror er den måde de gør opmærksom på sig selv, eller fortæller at de kører først, for de kører så tæt og folk render rundt ind og ud mellem bilerne med livet som indsats. Mennesker som lå på gaden og sov, og små børn som rendte rundt ude midt om natten.
Dagen efter fik vi lov til at møde Anthonys kone, som også er pædagog. Hun viste os rundt i vores kvarter, samt viste hvor de bedste supermarkeder og restauranter lå. Og gav gode praktiske tips.
Senere på dagen begav vi os ud på egen hånd, for at handle mad og kigge os lidt omkring. Det var en meget interessant tur, langs gaderne er der fyldt med boder hvor man kan købe alle mulige sjove ting og sager. Og kvinder som står og tilbereder fisk og kylling eller står og skærer frisk frugt midt ude på gaden. Man stødte også tit på kvinder som bar deres varer eller frisk frugt på hovedet - hvilket man jo uden tvivl forbinder med Afrika. Accra har nogle super lækre og hyggelige restauranter, vi var på en restaurant som hed Escobar. Kan uden tvivl anbefales hvis man nu en dag skal til Accra.
Ellers bestod de første par dage meget af at sove, det at vænne sig til varmen og bearbejde de utallige indtryk man har fået. Accra summer konstant af musik og dansende livsglade mennesker.
En ting som er vigtig at have in mente er at, at nogle mennesker hernede ikke altid forstår et nej. Derfor er det vigtigt at man er standhaftig og siger nej med det samme hvis de prøver på at sælge en noget. Man skal også lige vænne sig til de mange tilråb man får på gaden. Dette oplever man ikke lige sådan på gaderne i Danmark.
Det var vist alt for nu.
-Rie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar