Der er ingen tvivl om, at der er en masse kultur på Catholic Action for Street Children (CAS), og det gør der nærmest alle steder i Ghana. Religion spiller generelt en stor rolle i hele landet, og dermed præger det ligeledes undervisningen på CAS på forskellige måder.
Som tidligere nævnt er der morgensamlinger i Class uden undtagelser, hvor vi alle beder til Gud, Jesus Kristus og alle de andre guder der nu end findes:).
Ca 20% af børnene er muslimer, men ingen forskelsbehandling finder sted. Ligegyldig oprindelse, så bliver alle behandler ens. Vi hvide mennesker bliver behandlet lidt anderledes end personalet på CAS ( hvilket jeg faktisk ikke synes er okay) der bliver fx. talt pænere til os og forventningerne er større, vi skal ikke lave de samme opgaver som de andre.. hvilket ikke kan være rigtigt p.g.a vores hudfarve. Vi er alle mennesker på trods af hudfarve.
Generelt om personalet og dennes kultur skiller den sig meget ud fra de danske institutioner. Det er meget normalt at gå på arbejde. For eksempel havde vi en lærerinde som havde fået malaria, og hun mødte troligt op på arbejde hver eneste dag det stod på. Men i sådan en situation er det så meget normalt, at lade en anden overtage ens undervisning og ligge sig ind og sove hos sygeplejersken, i stedet for at tage hjem. For hvis man tager hjem, så får man jo ingen penge. Det giver jo ingen mening! men det samme gælder for børnene, de kan også rende rundt og hoste og hakke uden at lytte til deres egne kroppe, for hvis de ikke møder op til de få få jobs der er hvor de kan tjene 1 Cidi i timen.. ja så er der ingen penge til mad i måske to dage.
Udover at de gå syge på job, så går ghanesere utrolig meget op i deres udseende. I starten syntes jeg det var lige voldsomt nok, kvinderne ligner jo nogle der skal til fest hver eneste morgen, med parykken sat til perfektion, de kunstige negle lakerede og brysterne godt spændt op.Mændene har dog nok i et par pæne sko og et jakkesæt. jeg har dog efterhånden vænnet mig til det, men lidt sjovt er det da, når man selv render rundt i sine slidte shorts og beskidte t-shirt som er fyldt med jeg ved ikke hvad.
Så hvis man udelukkende skal dømme på udseende skulle man tro at alle er velhavende, men det er jo selvfølgelig ikke en realitet. I deres kultur går de meget op i at de ser præsentabel ud til hverdag.
På CAS er det som personale en fast tradition at man har sit pæne tøj på hver fredag - gælder dog ikke børnene - eller dog. Børnene har deres smarte dansetøj på (eller ihvertfald det tøj som de selv syntes er mest sejt) da det jo er dansedag hver fredag. Jeg har dog oplevet at der er et par muslimer som har deres traditionelle dragter på.
Der hersker meget hierki mellem de ansatte på CAS. Fx. vores vejleder har to personligheder om enten lederen Bro Jos er til stede eller ej. Til vores ene vejledning er hun en meget snakkesalig person, med masser af gode tanker og taler meget om børns ret, samt at hun mener at arbejdet som socialworker/socialrådgiver er meget meningsfyldt.. hun virker passioneret. Men nar vi har fællesmøde med Bro Jos har hun nærmest ikke en mening, er underdanig og ydmyg. Det syntes jeg er meget forkert, og det er ærgerligt at Bro Jos har så meget magt, for nu har han snart siddet på pinden i 40 år, og virker lidt som en leder som har mistet gnisten. Så mon ikke snart det er tid til lidt fornyelse, hvilket jeg mener kunne være godt.
I løbet af min tid her i Ghana, har jeg dog skulle lægge øre til nogle sjove teorier. Her kommer lige to.
- Den første teori går ud på at man blive tyk af at drikke vand. Jeg har et par gange hørt fra en kollega: "Ria! ( bliver kaldt Ria, fordi de på ingen måde kan udtale mit navn). Du skal ikke drikke så meget vand. Man bliver tyk af alt det vand" siger hun mens hun klapper mig på maven på maven. Ihhh tak:)
- Den anden teori er: At hvis man har hovedpine, så skal man da bare klippe alt sit hår af. Hvilket en mandlig kollega så gjorde.
Det er lidt skræmmende, at de faktisk tror på den slags.
Nu skal det lige siges at jeg absolut ikke tror at Ghana er et dumt folkefærd, de er ganske simpelthen uvidende, og ved ikke bedre. Og det skal lige siges at jeg syntes bestemt at der stor forskel på lav IQ og uvidenhed.
Hele CAS´ menneskesyn e at alle skal være lige og behandles lige. Deres mission er at hjælpe alle disse børn frem i verdenen og i deres liv. Guide dem til en fremtid. Jeg har undret mig over hvorfor disse børn ikke kan komme ud i samfundet og arbejde på trods af at de er gadebørn - de har masser af utrolige kompetencer, som kunne som kunne blive benyttet i mange sammenhænge. Det siges dog at nogle børn har prøvet at blive ansat på arbejdspladser, men de vender hurtigt tilbage pga de bliver behandlet dårligt, simpelthen bare fordi de har en nedsat funktionsevne, såsom at de ikke kan læse, regne eller skrive. Jeg syntes at jeg har hørt nok eksempler på hvor børnene er blevet groft udnyttet eller snydt af mennesker som åbenbart mener at de er bedre mennesker fx p.g.a de har penge.
Jeg tror bestemt ikke at det er nemt at være gadebarn i Ghana, det medbringer mange fordomme. Men jeg tror man bliver nødt til at bevise overfor de kritiske at gadebørn har mange værdier, kompetencer og at de fortjener et godt liv, ligesom alle andre.. de skal bare have en chance, også i livet. De har ikke selv valgt at være gadebørn. De skal have af vide at, der findes så mange andre gode muligheder i denne verden end at leve på gaden og lave kriminalitet. De skal have at vide at de godt kan, og de skal have muligheden for at opbygge et godt liv for dem selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar