Jeg vil derfor forsøge at give jer en ide og overblik over hvilke ting jeg løbende er stødt ind i min forberedelse.
Flybilletter: Vi har valgt at rejse med STA-Travel. Blandt andet fordi vi også ønskede at komme på safaritur til Kenya og Tanzania, for til sidst at opleve Zanzibar. Vi har betalt 8000 kr for at rejse fra København til Ghana, og fra Ghana til Kenya og så hjem fra Tanzania. Vi har følt os i gode hænder hos STA-Travel lige fra starten af, de har virkelig hjulpet os godt på vej, samt klaret alt for os.
Forsikring: Forsikringen har STA-Travel også hjulpet os med. De anbefalede os Gouda ungdomsrejseforsikring, som skulle være den bedst mulige for os. Der er man dækket fuldstændig ind med læge, tandlæge, hospital osv. Forsikringen koster normalt 3668 kr, men eftersom vi købte den gennem STA-Travel, fik vi 300 kr i rabat, og gav derfor 3268 kr.
Vaccinationer: Når man rejser så langt væk som Ghana, skal man have en masse vaccinationer. Det kan godt virke ret forvirrende da man skal have en del forskellige vacciner. Men jeg kan anbefale og gå ind på www.rejsedoktor.dk, der kan du finde alle de vacciner du skal have, derudover står der også hvor lang tid der skal gå imellem hver vaccine og hvor meget de koster. Derefter kontaktede jeg egen læge, og de klarede resten. Jeg vil råde til at begynde på vaccinerne i god tid, start et halvt års tid inden afrejse, da nogle af vacciner netop er et halvt år om at virke. Ja, og for at undgå at stresse.
Her er en liste over vacciner hvis man skal til Ghana:
Difteri/stivkrampe: 125 kr
Twinrix/ hepA + hepB : 570 kr ( skal gives 3 gang i alt )
Gul feber: 250 kr
Tuberkulose: kan fåes gratis på sygehuset, hvis du får en henvisning fra egen læge.
Tyfus/choleravaccine: 300 kr
Menighitisvacine: 600 kr
Rabies : 520 kr ( skal gives 3 gange i alt )
Malariapiller, vibradox til 6 mdr : ca 2500 kr
Hvis du er medlem af "Sygeforsikringen Danmark" i gruppe 5, får du dækket 50% af udgifterne, og 25 % på malariapiller.
Visum: Hvis man ønsker ophold i Ghana, kan man søge om visum i forskellig varighed. Vi har kun søgt om 1 måneds visum, da man kan risikere at blive snydt for rigtig mange penge. Vores kontaktperson Anthony sørger løbende at forny vores visum for os, samt det også er billigere at købe visum i Ghana. Vi købte et single entry visum i første omgang for 500 kr, og det ville ca. tage 14 dage at få lavet. Ønsker man at det skal gå lidt hurtigere kan man betale yderligere 400 kr for at det tager 48 timer.
Ting du skal bruge for at kunne søge visum:
- 4 udfyldte ansøgninger (kan hentes på ambassadens hjemmeside eller på ambassaden)
- 4 pasfotos
- Uddannelses aftale
- Pas
- kontanter ( de modtager ikke kort)
www.ghanaembassy.dk
Ghana Embassy
Egebjerg Alle' 13
2900 Hellerup.
Bolig i udlandet : Når vi ankommer til Ghana, har vi intet sted at bo, men vores kontaktperson Anthony har fundet frem til forskellige steder, som vi så kan vælge imellem. Da vi lander sen aften i Ghana, har vi dog valgt at overnatte på hotel.
SU i udlandet: Når man er i udenlandspraktik får man ikke løn, som man ellers ville gøre i Danmark. Man får heller ikke automatisk SU, derfor kan man i stedet for, søge om at få bevilliget 6 måneders ekstra SU-klip. Dette skal man gøre på SU-kontoret på seminariet.
Jeg vil løbende forsøge at tilføje mere info, hvis jeg støder på mere undervejs. Men du er altid velkommen til at kontakte mig hvis der skulle være nogle spørgsmål.
-Rie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar