Så er der gået en lille uges tid siden jeg kom hjem fra Ghana...og jeg må sige at jeg er fuldstændig paf. Paf over at være hjemme i Danmark, og kan på ingen måde forholde mig til hvordan tingene er og foregår her. Det er helt surrealistisk!
Jeg er ovenud lykkelig for mit valg om at tage til Ghana, jeg ville gøre det igen i et splitsekund. Mange af min fordomme er blevet lagt langt bag mig, og kan kun sige at Ghana er et fantastisk sted.
Jeg har oplevet både de rige og fattige sider og haft det kulturchok der nu kommer ved at befinde sig i et land som er så anderledes fra det man kommer fra. Men jeg fandt mig heldigvis hurtigt og godt til rette med det samme, så jeg har netop kunne snuse alle indtrykkene og kontrasterne til mig, og bearbejde det på en relativ positiv måde.
Jeg vil sige at når man tager på sådan en rejse, skal man være forberedet på at det faglige muligvis ikke står så stærkt i forhold til den personlige udvikling du får dig. Jeg har lært hvor mine grænser er, samt står det også mere tydeligt for mig nu hvilken slags pædagog jeg ønsker at være, og føler jeg står stærkere som fagperson. Vi har blandt andet skulle kæmpe og argumentere meget for at få en stemme på vores institutionssted i Accra, men den dag i dag er jeg glad for, at vi ikke har haft det "nemt" for det beviser at vi godt kan stå på egne ben og kæmpe for det vi mener er rigtig og fair.
Jeg har selvfølgelig været udsat for en masse grænseoverskridende ting, såsom boligforhold, kakerlakker og rotter. Men det bliver hurtigt en del af hverdagen og pludselig tænker man ikke over det mere. På det pædagogiske område oplevede vi til tider afstraffelse af elever og til tider vold, og der er det at man i Danmark har faglige overvejelser bag sin praksis og gøren, men sådan forgår det ikke i Ghana, der ert deres kultur. Det er en helt helt anden mentalitet.. det skal opleves! Men det er vigtigt at have in mente, at du kan ikke komme ned og ændre på en helt masse og redde alle de søde børn du møder på din vej. For dette er deres liv,de har ikke prøvet andet, og man kan desværre ikke gøre så meget ved det.
Men egentlig har jeg ret svært ved at afrunde denne blog, med en konkluderende afslutning, for jeg er på ingen måde færdig med at bearbejde de sidste 6 måneder af mit liv endnu, og det tror jeg heller ikke at jeg bliver foreløbig. Selvfølgelig har jeg glædet mig til at komme hjem til familie og venner, men har da et dagligt savn til det ghanesiske folkefærd. Det er nogle fantastiske mennesker og utrolig imødekommende. Det er stensikkert, at det er ikke sidste gang jeg har sat mine ben på afrikansk jord. det har ihvertfald sat sine spor i min livshistorie, samt givet mig lidt godt stof til eftertanke med hjem i baggagen. Håber en dag jeg kan komme derned og gøre lidt gavn.
Tak til dem som har læst min blog, og jeg håber den kan hjælpe fremtidige studerende som overvejer at tage sin praktik i udlandet.
See You!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar