søndag den 29. januar 2012

Den første uge i Accra


Fredag tog Anthony os alle med ud og se en anden bydel af Accra, som var lidt mere civiliserede og storby-agtigt i forhold til den del vi bor i. Han viste os de fattige bydele kontra luksusdele, som kun lå med få meters afstand imellem. Det var lidt svært at forholde sig til så store kontraster. At nogle mennesker lever under så fattige vilkår og sover på gaden, og lige ved siden af er der det største luksushotel som nærmest skriger rigdom.
Jeg vil sige det er ubeskriveligt hårdt at se hvilke svære vilkår mange ghanesere lever under, og straks tænker jeg det er synd for dem, men mange af dem er jo ikke vant til andet. Det er deres liv. Jeg kan godt undre mig lidt over hvordan de fattige kan være så glade hele tiden, da de jo ikke har særlig meget at gøre godt med i det miljø de færdes i. Tænker de må da kunne se forskellen på det at være rig og fattig, og vide at det at have penge mellem fingrene måske aldrig bliver en realitet for dem. Er lidt nået lidt frem til, at så længe man ikke ved hvad man går glip af, så bliver man vel automatisk glad for det man har.

Senere tog han os med på stranden hvilket var helt fantastisk. Man skulle dog igennem et hotelområde for at nå ned til stranden, hvor man kunne sidde og nyde en kold cola under en palmeparasol. Der var både hesteridning op og ned af stranden, og enorme store grise som stod og gravede trynen ned i sandet. Hvis man ikke ønskede at benytte stranden var der en skøn pool inde på hotelområdet, hvor vi faktisk mødte et par danskere. Derudover tog Anthony os til et marked hvor de havde alt mellem himmel og jord.. lige fra smykker og store afrikanske masker til almindelige provianter. Undervejs hele turen snakkede vi om omkring vores praktik og Anthony informerede os om hans forventninger til vores arbejde osv.

Lørdag mødtes vi med Pat, som er Anthonys kone. Hun viste os rundt på forskellige markeder i Accra, samt de steder som vi dagligt ville komme til at bruge som posthuse osv. Derudover gik vi til Independence Park Museum, som er et museum for Ghanas første præsident, som var forkæmper for frihed og uafhængighed af engelsk kolonistyre, og hans mål var at få Afrika samlet under en nation.
Lørdag aften skulle vi ud og købe lidt mad i det store supermarked, som ligger et pænt stykke vej fra vores  Guest House. Da vi er halvvejs ser vi at vejen er spærret af på grund af at der åbenbart bliver holdt African Nation Cup , så der var fyldt med festglade og farverige klædte mennesker over det hele.

I morgen mandag ankommer de andre studerende fra Danmark, og praktikken skal så småt til at begynde. Hvor der bliver en masse information/orientering omkring vores praktiksteder, og derefter ud på besøg i institutionerne.
 Bliver spændende at møde dem, samt høre om vi skal flytte til et hus et andet sted i Accra.

Det var vist alt for denne gang J

-Rie




Ingen kommentarer:

Send en kommentar