Fagligt element A - overvejelser inden afrejse

Nu sidder jeg jo så her 2 dage inden afrejse og skal skrive mine tanker ned, og må jo indse at tiden nærmer sig, hvor jeg kan se frem til 6 måneder i Ghana, og en helt ny hverdag og tilværelse skal indfinde sig.  Det er så tæt på nu, at det nærmest ikke nytter noget at gå i panik over at man skal heeeeelt til Afrika. Men er i stedet nået frem til, at jeg simpelthen "bare" må tage tingene som de kommer fra nu af.
 Det sidste halve års tid har bestået af utrolig mange praktiske opgaver og bunkevis af to-do lister, som skulle ordnes inden afrejse. Lige fra visum, forsikring, flybillet og uddannelsesaftale til diverse vaccinationer. Jeg vil anbefale at starte i god tid med alle disse praktiske ting.
Samtidig har der konstant fløjet tanker gennem mit lille hoved om hvordan det ville være at bo et halvt år i Ghana - en kultur så lang væk fra vores lille trygge Danmark, og hvordan arbejdet som pædagog foregår i min kommende praktikinstitution, som er et katolsk gadecenter for gadebørn også kaldet CAS - Catholic Action for Street Children. Jeg er spændt på hvordan personalets mentalitet og kultur hænger sammen, samt om de er åbne for nytænkning, og hvordan det eventuelt vil blive tacklet.

Det er både spændende og skræmmende på samme tid at skulle flytte til et andet land - vil sige alle følelser er indblandet og det er enormt ambivalent, men er nået frem til den konklusion, at man simpelthen bare er nødt til at springe ud i det og se at komme af sted. Det bliver enormt interessant at komme til et land hvor nok alting bliver gjort anderledes, end vi gør i Danmark. Dog bliver det en positiv udfordring, at skulle flytte til Afrika, og jeg tror det bliver svært at forberede sig på, hvordan det hele kommer til at være og forgå. Man må prøve ikke at have de helt store forventninger.
6 måneder er for mig lang tid at rejse, og jeg er på ingen måde i tvivl om at jeg kommer til at savne nogle helt særlige ting, som jeg normalt ikke ville skænke en tanke. Jeg vil selvfølgelig komme til at savne min familie og venner, men også andre begivenheder og særlige mærkedage. Alt dette er jeg klar over inden afrejse og er afklaret. Jeg ville ikke være denne rejse foruden, da det har været min drøm længe at tage på en langvarig rejse. Sagt med andre ord: "Drømmen lever i en, indtil man udlever den".


Jeg forventer at praktikstedet er imødekommende og åbne omkring hvilke forventninger de har til mig. Jeg forventer ligeledes at jeg bliver i stand til at kommunikerer med min brugergruppe. Håber på en masse aha-oplevelser samt en udbytterig praktik.
På min rejse håber jeg, at jeg vil få styrket min forestilling og samt få en klarhed over hvilken pædagog jeg ønsker at være, og dermed få et større indblik i, hvordan tværfaglig arbejde kunne finde sted. Derudover ønsker jeg, at kunne tilegne mig en større viden omkring hvad det vil sige at være en del af en anden kultur. Alt denne erfaring vil jeg kunne gøre brug at i mit fremtidige arbejde som pædagog.
Jeg ser frem til en udfordrende og kulturel oplevelse i Ghana.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar