Nåh, nu er det vist på tide jeg får skrevet om alt det, som jeg har oplevet den sidste halvanden uges tid.
Mandag startede ud med at vi havde et evalueringsmøde med vores superviser på CAS, hvor vi fik mulighed for at fortælle om hvilke udfordringer vi så på institutionen. Senere på ugen blev der diskuteret omkring vores ideer og projekter for hele praktkperioden.
Tirsdag blev der fejret Independence Day, som foregik på den måde at man skulle placerer sig på Independence Square i Accra og sidde og kigge på at skolebørn, militæret, brandmænd, politiet og frøkorpset marcherede frem og tilbage.Det var en kæmpe flot parade,.Vi kører forbi Independence Square hver dag på vej til arbejde, og vi har set hvordan de har gået og øvet om og om igen. så vi var lidt nysgerrige omkring hvordan det mon ville foregå. Paraden stod på i ca 4 timer, og blev sluttet af med et par kæmpe kanonbrag.. Normen er så, at man holder fri resten af dagen og fejrer dagen. De fleste holder faktisk også fri dagen efter.
Weekenden bestod af en køretur til HoHoe, som ligger en 5-6 timers kørsel fra Acrra. Vi tog af sted ved en 06.30 tiden og ankom til The Monkey Village først på formiddagen, hvor vi fik en tur på ca 45 min rundt i den dejlige grønne natur. Senere på turen fik vi kastet en banan i hånden.. og vupti var der små vilde aber over det hele, som kastede sig ud fra træerne for at skrælle bananen og få en bid. Nogle aber hoppede endda ud på ens arm hvis man ønskede det. Efter abeturen blev vi kørt hen til et hotel, hvor vi tilbragte resten af dagen.
Næste morgen kl. 09.00 fortsatte køreuren mod verdens lækreste vandfald skulle jeg hilse at sige. Vi fik tildelt en guide som førte os gennem den mest fantastiske grønne natur., der i blandt med små floder hvor vi så en hel familie stå og vaske deres tøj fordi vandet er så rent, faktisk så rent at man godt kan tage en tår. Dernæst stødte vi på vandfaldet, som bare var så utrolig fedt at se - eftersom jeg aldrig har set vandfald.. hæ.. Der var ingen tøven.. vi hoppede alle i med det samme.
Efter badeturen fortsatte turen mod Ghanas højeste bjerg.. som vi sjovt nok skulle bestige. Puuh.. det var ret hårdt, men det hele værd når man kom op toppen og så den ubeskrivelige udsigt. Meeen der var jo også en tur ned igen.. bom siger jeg bare;) Så kommer jeg ned efter en halvanden times knokleri, og spørger pænt hvor lang tid det tager vores ret så unge guider at komme op og ned? Nååårh en 10 min op og 5 min ned i god løbestil.. og i klip klappere. De LØB i KLIP KlAPPERE!! Hold nu op!! Det var da ret blæret tænkte jeg, mens jeg satte min meget trætte og lettere ødelagte krop ind i bilen.
Efter klatreturen havde vi en 4 timers lang køretur foran os hjem til Osu.
Mandag kunne vi så småt begynde på nogle af vores planlagte projekter. Det første vi har valgt at starte ud med er en pigegruppe ( eller støttegruppe ) som bliver afholdt hver mandag, hvor pigerne kan komme med spørgsmål mellem himmel og jord, eller hvis de har nogle problemer som de gerne vil tale om, så har de muligheden for det der. Vi så dog gerne at pigerne måske selv kom med nogle emner som de personligt synes er interessante. Pigerne havde lidt rå attitude på den dag, og nærmest nægtede at tale engelsk, samt prøvede så vidt muligt at provokerer os på det groveste, men vi håber de vil tage det bare lidt til sig Men indtil videre har vi har haft en introduktions runde, og givet informationer til dem. Så må vi se hvordan det går næste gang. Vi bliver i hvertfald nødt til at skrue bissen på, og vise dem hvem der bestemmer ellers vil de ikke tage os alvorligt.
Hver tirsdag morgen har vi sport and games. Så der kom vi på banen og startede dagen ud med at arranger trebenet fodbold, hvilket var en kæmpe succes hos børnene. De syntes det var mægtig skægt, og gav udtryk for at det vil de rigtig gerne prøve igen. de kom endda selv med ideer til andre sportslege. Hele intentionen bag trebenet fodbold gik ud på, at de skulle få fornemmelsen af hvordan teamwork kunne foregå. For i den virkelig verden, kan de komme ud for, at de skulle kunne arbejde sammen med andre for at få udført en særlig opgave.
Onsdag skulle vi på institutionsbesøg på Autisme Center. Mit første indtryk af stedet var, at det var et rigtig dejligt sted med en masse lækre faciliteter og masser af muligheder, samt et engageret personale. Men mange af de caregivers som arbejder der er åbenbart ikke uddannet eller har haft noget med børn med autisme at gøre før. Kunne fornemme at hele intentionen og følingen bag hele institutionen var god, men hvor ville det være fantastisk hvis mange af de caregivers fik den viden der hørte til, til at kunne arbejde med børn med autisme. Så ville det være et alletiders sted.
-Rie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar