I sidste uge fik os et par ret mærkværdige oplevelser. Vi startede ugen med en gang religion/kristendom, som de med andre ord kalder Religious and Moral Education. Som vi selvfølgelig skulle deltage i, og desuden kunne det være interessant og høre hvordan de betragter Gud og hele livet på. Læreren starter så timen ud med at sige:" Ria ( fordi de på ingen måde kan udtale mit navn)... do you believe in God?" og jeg svarede så nej, for det gør jeg på ingen måde. Det satte dermed en rigtig absurd og lidt skræmmende samtale igang, eftersom de mener at Gud styrer alt.. og jeg mener ALT.. alt hvad vi for eksempel foretager os.. det er Gud! Dermed fik vi fornøjelsen af at skulle sidde og lægge øre til hvordan vi i Europa overhovedet ikke kendte til religion, at Gud er i os alle og at vi kunne se Ham bare ved at kigge på sidemanden... nåh ja, forresten og at de sorte skal overtage verdensherredømmet snarest muligt.
Derudover faldt snakken på forurening, det mente læreren jo ikke var det helt store issue - folk kan jo bare lade vær hvis de synes det!!?? Og det at tro på evolution var jo bare noget værre pjat, generelt det at der fandtes en naturvidenskabelig forklaring, var jo noget værre vås. Bom! Kan I så lige se tre tøser, hvis underkæbe der faldt til jorden der??
Senere på ugen fik os en ret stor forskrækkelse, da vi pludselig fik "fornøjelsen" af bambuspinden. Vi tre tøser sidder pænt og venter på at timen går i gang, da den samme lærer fra kristendomundervisningen kommer ind med med et meget uhyggeligt blik i øjnene og en lang bambuspind i den ene hånd. Stemningen i klassen vendte hurtig fra hyggelig og rar til uhyggelig. Læreren lagde ud at sige, at nu skulle han have deres fulde opmærksomhed og at de skulle tie stille, og hvis man kom for sent ville man få tæsk. Alt dette sagde han med en truende stemme mens han samtidig slog i bordet foran elverne. Vi sad alle tre og blev utrolig nervøse og bange, og med en stor klump i maven. Ens første indskydelse er at fare op og rive den bambuspind ud af hånden på ham og knække den i 1000 stykker. Og give ham en lærestreg han selv aldrig ville glemme.
Så valgte han så at bruge ca halvanden time på at lukke bull.shit ud, om at man skal spare mens man er ung - for er man først rig, så bliver man aldrig fattig igen og når man først er blevet 40 år så behøver man ikke at arbejde mere - og at alle europæer er rige. Han stod direkte og lovede dem guld og grønne skove.
Efter timen blev vi tilbage og spurgte lærerinden som vi synes er rigtig dygtig, hvorfor der var taget en bambuspind med ind til undervisningen, hvor hun valgte at grine lidt forlegen og svarede til at de har en regel på CAS om at de ikke må slå børnene, så det gør de ikke så meget eller i hvertfald ikke normalt. De bruger mest pinden til at true med, så børnene ville opføre sig ordentlig. Desuden har pinden ikke den store indflydelse på dem, da de jo kommer fra gaden. Så de er jo ret godt hærdet i forvejen Hmm hvordan skal den lige tolkes?? Er det virkelig en måde at prøve at retfærdiggøre noget på, som man godt ved ikke er i orden. Ja, jeg spørger bare! Det er bare slet ikke i orden!!!!!!!!!
Lærerinden sagde hvis der var mere vi ville vide ang. brug af bambuspinden skulle vi gå til ledelsen. Godt så!
Men udover det, var vi i fredags så heldige at have en samtale med brother Jos, som er lederen på CAS. Hvor vi fik af vide at der fra mandag af ville komme nogle norske studerende som også skal tilbringe deres praktik på CAS. Hvilket vil sige at vi skal rykkes ud på Hopeland ( fordi de er kommet til at tage for mange studerende ind ) som er i the middle of nowhere, og som ca tager 2 timer i transport hver vej. Det var på ingen måde hvad vi havde regnet med, især ikke når vi nu har gået og arrangeret projekter og aktiviteter, og har en skide god forbindelse og kommunikation med de unge. Jeg må indrømme at jeg blev ret ærgerlig over det. Vi tog en kort samtale med brother Jos,hvor vi prøvede at argumentere og kæmpe for at få lov til at blive på CAS. Samme dag tog han vores sag med til møde, og vi skal vente heeeeelt til på fredag for at få svar på om vi skal være på Hopeland eller CAS.
I weekenden har vi været til bryllup, hos en bekendt af Anthony.. Det mindede meget om et dansk bryllup, bare med meget mere sang og farver. I anledning havde vi alle fået syet fine afrikanske kjoler. Det var interessant at være en del af.
Den kommende uge kommer til at bestå at besøg på Street Girls Aid, som er en søster organisation til CAS. Vi får også muligheden for at opleve fieldwork, som ellers er blevet nedlagt. Hvor vi skal ud og opsøge børnene på gaden. Det kommer til at bestå af en dag tur og aften tur, for også at se hvor de sover osv.
- Rie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar